Musik
som ”stemningsskaber” til festen
- Jukebox
-
Live band
-
Karaoke
- er alle alternative muligheder for musik, som vil gøre din dag mere speciel. Hvad du
skal vælge afhænger af, hvilken fest du ønsker, de indbudte gæster samt om du har et tema til festen.
Hvis du har et 60´er tema a lá James Dean, Dirty Dancing eller Grease, vil en
jukebox være det oplagte valg. Udover det rent praktiske, at en jukebox er god til at blande en
masse gode numre fra forskellige musikere, er den samtidig en del af pynten til festen. Prisen er middel, og
den kan fås som udlejning forskellige steder over hele landet.
Et live band er noget af det ypperligste, som du kan få som musik – forudsat
at bandet er godt. Det rigtige band kan skabe en fantastisk stemning til dit arrangement, men et
dårligt band kan til gengæld få luften til at gå delvist ud af de fleste ellers gode fester. Derfor er det
vigtigt, at du vælger et professionelt band, eller et band, som du eller andre kender og kan stå inde for.
Prisen er relativt høj, men det er ikke et område, som jeg kan anbefale dig at spare på. Hvis du ikke har råd
til at betale for et ordentligt live band, så vælg én enkelt musiker til at spille til din fest. Én dygtig
musiker er bedre end et dårligt band! Tjek eventuelt denne hjemmeside med live musik.
Karaoke er et anderledes, men
potentielt sjovt indlæg til din fest. Selvom det kræver lidt overvindelse, er det både morsomt selv at
skråle foran de andre gæster, samt at se og høre dine kammerater gøre det samme.
J Et rigtigt karaoke anlæg kan også selv spille de sange, som er lagt ind på den, og dette giver
dig både musik på almindelig vis og muligheden for at lave et karaoke indslag. Samtidigt er det en forholdsvis
billig løsning. Dog er musikudbudet på anlæggene som regel ikke så stort.
Der er andre muligheder for musik til festen, men de nævnte, jukebox, live band og
karaoke, er nogle de lidt mere specielle og sjove muligheder. Men under alle omstændigheder så husk, at en
fest uden musik, er som en fodboldkamp uden øl – der mangler bare noget ganske væsentligt! ;-)
|