Lej en tryllekunstner

 

 

 

En tryllekunstner er endnu et godt bud på god og morsom underholdning. Ligesom med så mange andre brancher er der også her stor forskel på dem, som udøver trylleri. Der findes shows, hvor det udelukkende beror på tryllekunster og hvor dette er det centrale omdrejningspunkt. Der findes også shows, hvor humor i ligeså høj grad som selve trylleriet er kernen i optrædningen.

 

 

 

En rigtig dygtig tryllekunstner formår at tryllebinde publikum, som måbende må erkende, at de altså ikke lige kan regne ud, hvordan det, han gjorde lige før, kan lade sig gøre. Denne kombination af spænding,

Rekvisiter for en tryllekunstner

 overraskelse og mystik vil ofte kunne tilføre en positiv stemning til selskabet og vil desuden gøre stemningen mere afslappet samt give noget at tale om efterfølgende.

 

Et godt eksempel på, hvor der bliver lagt vægt på både humor og trylleri, er Peter Jakobsen's show, som har fået meget positiv omtale. Jeg har desværre endnu ikke selv haft fornøjelsen af at se showet, men ved, at han foruden den gode omtale har en meget stor erfaring, hvilket er en god indikation af, at han formentlig er et rigtig godt valg.

 

Før du hyrer en tryllekunstner bør du overveje, hvilket publikum han skal optræde for. Er der tale om et arrangement for børn, ældre eller et festligt lag med enten unge eller middelaldrende mennesker? En dygtig performer kan tilpasse sit show til det publikum, som han står overfor, men det kan stadig være en god idé, hvis du selv gør dig nogle overvejelser om, hvordan du gerne vil have arrangementet til at forløbe, og om du f.eks. gerne vil have et humoristisk element i indslaget.

 

I de fleste selskaber vil en tryllekunstner dog være et sjovt og anderledes indslag, som de fleste vil synes godt om. Og hvis du finder en dygtig og professionel til jobbet, kan dette indslag være det, som gør dit arrangement til noget særligt, som vil blive husket længe efter.